Oversigt Print
Om GKL    Nye medlemmer    18-hullers banen    Pitch-Putt banen    Gæster    Turneringer    Udvalg/Klubber    Proshoppen    Caféen    Sponsorer    Nyheder   
   

Om Golfklubben Lillebælt

Golfklubben Lillebælt

Klubben blev grundlagt i 1990, og 18-hullers banen indviet i 1993. Klubbens areal er beliggende i den sydlige del af Middelfart, ned mod Lillebælt i et naturskønt område med udsigt over bæltet til Fænø og Jylland, med Skamlingsbanken som vartegn. Nærmeste nabo er Middelfart Marina på den lavere del af området, og den kuperede del - med måske Danmarks flotteste udsigt - grænser på landsiden op til et frodigt landbrugsområde.

Banen er anlagt på to landbrugsejendomme Kristianslund og Lundbjerggård. Den sidstnævnte danner rammen om klubbens aktiviteter, hvor den smukke hovedbygning rummer restaurant og klublokaler, og i de øvrige bygninger er der indrettet pro-shop, sekretariat, bag-rum, omklædning, værksted og maskinhus.

18-hullers banen løber nænsomt gennem landskabet. I umiddelbar nærhed af klubhuset ligger en 9-hullers pitch & putt bane, driving range, træningsbunker og green. Putting-green er placeret foran klubhusets store sydvendte terrase.