Optimering af vores dejlige golfbane

 

Det blev på den ekstraordinære generalforsamling vedtaget at optage lån på 3.250.000 Kr.
Dette skal bruges til at gøre vores bane til en endnu bedre oplevelse for medlemmer og gæster.
Banen blev oprindelig anlagt for snart 25 år siden. Den løbende udvikling i udstyr m.m., har nødvendiggjort en opdatering af banen.
Banen er i sin nuværende form fyldt med udfordringer, som gør den meget svær for hovedparten af golfspillerne. Fairway- og greenbunkere straffer de spillere, som ikke slår langt og højt. Vi vil også meget gerne fjerne de værste risikoområder på banen, da ingen ønsker ulykker på golfbanen.

Vi har i bestyrelsen arbejdet i 2 år med processen omkring baneomlægning. Der har været møder med flere banedesignere. Vores valgt faldt på Golf Course Architecture by Caspar – Se Caspar Grauballes hjemmeside.

Caspar Grauballes filosofi omkring golfbaner tiltalte os rigtig meget, det skal være en god oplevelse at spille en bane og banen skal være sjov og udfordrende for spillere på alle niveauer.

Vi har sammen med Caspar indhentet tilbud fra Golfbaneentrepenører og valget er faldet på en skotsk entrepenør. Dette firma har også udført arbejdet af bl.a. Europatourbanen i Himmeland, Vejle og Langesø. Vi har talt med Langesø om deres erfaringer med firmaet og er meget trygge ved at overlade arbejdet til dem.

Arbejdet vil blive udført i foråret 2017. Det er målet at det skal give mindst mulig ulempe på banen og vi forventer at der kan spilles på banen i hele perioden.

Vi er sikre på at vi med den kommende ændring er klar til at møde golfspillernes ønsker ud i fremtiden og sørge for, at en runde i Golfklubben Lillebælt skal være en god oplevelse.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

LINKS

ØKONOMI

Link til Caspar Grauballes fremlæggelse – Det er en stor fil, så vær tålmodig ved download