november 1, 2017 Nyheder Ingen kommentarer

Dødsfald

 

For kort tid siden informerede vi om, at kasserer Tage Hansen var udtrådt af bestyrelsen på grund af sygdom.

Tage skulle i gang med et behandlingsforløb for sin sygdom, som skulle bringe ham tilbage i vigør.
Det nåede han desværre ikke, idet han natten til tirsdag afgik ved døden.

Han var gennem næsten 15 år en markant kasserer, som dygtigt og kompetent varetog golfklubbens økonomi i samspil med Inga i Sekretariatet.

Det årlige budget og regnskab blev altid skabt med stor omhu, og ud fra en realistisk og ansvarsfuld vurdering af golfklubbens økonomiske muligheder.

Udover kassererfunktionen i bestyrelsen, gav Tage sit store bidrag til den gode samarbejdsånd, der har kendetegnet golfklubbens bestyrelse i flere år, og som har medvirket til at meget er lykkes i Golfklubben Lillebælt.

Stor og velment tak til Tage for hans store indsats for golfklubben.

Tage bisættes fra  Kauslunde Kirke lørdag den 4. november 2017, kl. 14:00

Æret være Tages minde!

Bestyrelsen
og personalet i Golfklubben Lillebælt