Et handicap er en talværdi for en spillers spilstyrke, regnet som det antal slag han eller hun i gennemsnit spiller over banens Standard Scratch Score (SSS) under turneringsforhold. Standard Scratch Score er den score, som en scratch-spiller (en spiller med handicap 0) forventes at spille på en korrekt opmålt bane. Hvis det drejer sig om en 9-hullers bane gælder Standard Scratch Score som to runder. Hvis det drejer sig om en 6-hullers bane gælder Standard Scratch Score som tre runder.

Handicappet skal udtrykke en spillers aktuelle spilstyrke, og dermed gøre det muligt for spillere af forskellig styrke at konkurrere mod hinanden på lige fod i matcher.

Handicap er delt ind i fire grupper

Handicap fra 0 – 5,4
Handicap fra 5,5 – 12,4
Handicap fra 12,5 – 18,0
Handicap fra 18,1 – 36,0

At få det første handicap

En spiller får sit første handicap når et bestemt antal runder er opnået, og de passer til et handicap i en af de nævnte grupper. I princippet kan man starte i alle grupperne undtaget i gruppe 1. Normalt vil man starte i gruppe 4. Her er det nok at opnå en 9-hullers score. For at starte i en af de tre andre grupper, er det nødvendigt at opnå tre 18-hullers score hvis gennemsnit så bestemmer starthandicappet. Når starthandicappet på den måde er fastsat, bliver det løbende reguleret op og ned i systemet som beskrevet nedenfor.

Regulering af handicap

For at sikre at handicappet viser spillerens aktuelle styrke, bliver det reguleret efter hver tællende runde – både op og ned – med en faktor, som er bestemt af handicap-gruppen. Skemaet viser hvordan.

fippa

Handicappet reguleres kun op, når scoren er mindst tre slag dårligere end spillerens handicap. Uanset scoren reguleres kun med den faktor, der er angivet i skemaet. Bemærk at en regulering til et lavere handicap derimod er per slag bedre end handicappet.

Spillehandicap og decimalhandicap

For hver spiller føres et handicap-registerkort hvor der føres to forskellige handicap: Det teoretiske handicap – eller decimalhandicap – som er korrekt til en decimal, og det praktiske handicap – spillehandicappet – som er decimalhandicappet rundet af til et helt tal (0.5 bliver rundet op). Decimalhandicappet bliver justeret efter hver eneste runde, og spillehandicappet bliver så justeret, så snart decimalhandicappet bestemmer det.

Hvilke scores kan bruges til at regulere Handicap?

Både scores som er opnået i turneringer, i lokale matcher og under træningsrunder kan bruges til at regulere handicap såfremt scoren er noteret på et scorekort, der minimum indeholder følgende: Navnet på banen der er spillet på, banens Standard Scratch Score/Scores, dato, det fulde navn på spilleren, det fulde navn på markøren, hvilket teested der er spillet fra, spillerens handicap før runden, hul længder, hul numre samt scores for de spillede huller som altid er 3, rundenummer, totalscore efter runden samt underskrift fra spilleren (det fulde navn) og markøren (det fulde navn). Desuden er det en forudsætning at banen er opmålt korrekt i henhold til de regler, som DPPU har fastsat (se længere nede i teksten).

For turneringer spillet i udlandet, for eksempel alle FIPPA turneringer, påhviler det spilleren selv, at dokumentere resultaterne og banens længde, for eksempel ved hjælp af resultatlisten og scorekortet.

For at få reguleret sit handicap indsendes det korrekt udfyldte scorekort til klubbens egen scorekeeper, der er ansvarlig for at overføre resultatet på et standardiseret regneark samt indsende både regneark og original scorekort til DPPU´s scorekeeper. Dato (for at handicap kan beregnes i rigtig rækkefølge), banens navn samt banens SSS, det fulde navn på spilleren der skal korrigeres handicap på, spillerens handicap før runden samt spillerens totalscore.

Opmåling af Banen

Opmåling af banen skal foretages i en lige linje fra tee til midten af green.

I tilfælde af et dog-leg på hullet, skal der måles gennem midten af fairway til et punkt 10 meter til højre/venstre for aksen, og derfra videre til midten af green.

Opmålingen skal foretages af en af DPPU autoriseret person, som skal nedskrive hullernes længde og banens totale længde. Hvis banen senere ændres, er det kun nødvendigt at opmåle det eller de huller, der er blevet lavet om.

Af hensyn til FIPPA ufravigelige regelkrav om en maximumlængde på en 18 hullers Pitch & Putt bane på i alt 1200 meter er det vigtigt, at banen bliver opmålt med omhu.